Ansigtsscanneren aflæser følelser på et foto. Du uploader et billede, og AI'en analyserer de synlige ansigtsudtryk — øjenbryn, øjne, mundvige, kæbe og de små bevægelser omkring øjnene — og vurderer, hvilke følelser der kan ses: glæde, vrede, sorg, frygt, overraskelse, afsky eller skjult stress. Er der flere personer på billedet, aflæser den hvert ansigt for sig. Du får en klar fordeling af følelserne og en forklaring på, hvilke træk der ligger bag. Værktøjet er gratis, kræver ingen konto og gemmer ingen billeder.
Folk bruger det af mange grunde: af nysgerrighed over for et gruppebillede, for at forstå hvorfor et smil på et foto virker stift, for at vælge det billede, der virkelig ser glad ud, til en profil eller et CV, eller for at lære mere om, hvordan følelser viser sig i ansigtet. Det er en velbegrundet læsning af synlige signaler, ikke en tolkning af, hvad nogen tænker.
Ansigtsudtryk består af muskelbevægelser, som forskere har kortlagt i årtier, blandt andet i Paul Ekmans arbejde om grundfølelser. Et ægte smil ses ikke kun i munden, men også i øjnene, hvor der dannes små rynker ved øjenkrogene. Vrede viser sig ofte i sænkede, sammentrukne øjenbryn og en spændt mund. Sorg ses i indre øjenbryn, der trækkes opad, og mundvige, der synker. AI'en er trænet på store mængder ansigter og genkender den slags kombinationer, og den samler dem til en helhedsvurdering i stedet for at stirre sig blind på ét træk.
Mikroudtryk er korte, ufrivillige ansigtsbevægelser, der kan vise en følelse, som personen prøver at skjule. På et stillbillede fanges de nogle gange tilfældigt: et smil, hvor øjnene ikke rigtig er med, et strejf af en sammenbidt kæbe bag et høfligt ansigt. Ansigtsscanneren fremhæver den slags blandede signaler, for eksempel når et ansigt viser både glæde og spænding på én gang. Det kan være interessant, men husk, at et enkelt billede kun viser et øjeblik. Et udtryk, der fanges midt i et ord eller et blink, kan se helt anderledes ud end personens egentlige følelse. Læs mere i vores guide om, hvordan du ser, om et smil er påtaget.
Det virker bedst med et tydeligt billede, hvor ansigtet ses forfra eller let fra siden, i godt lys og uden solbriller eller store skygger. Billeder med lav opløsning, kraftige filtre eller delvist skjulte ansigter giver mere usikre resultater. Du kan uploade portrætter, selfies, gruppebilleder eller skærmbilleder fra videoopkald. Resultatet vises med det samme, og du kan prøve med flere billeder for at sammenligne.
For hvert ansigt får du den dominerende følelse, en fordeling af de øvrige følelser og en kort forklaring på, hvilke træk der ses. Det gør resultatet let at forstå og let at sammenligne mellem billeder. Vil du i stedet analysere følelser i tekst, for eksempel i en besked, der fulgte med billedet, er tonetjekket det rigtige værktøj, og til oprevne beskeder er der vredesdetektoren.
Ansigtsscanneren kan også være en måde at træne din egen evne på. Kig på billedet, gæt hvilken følelse du ser, og sammenlign så med analysen. Læg mærke til øjnene, øjenbrynene og munden hver for sig. Med tiden bliver det lettere at se forskel på et høfligt og et ægte smil eller på koncentration og irritation. På bloggen finder du en guide til, hvordan du aflæser ansigtsudtryk.
Et neutralt ansigt i hvile kan ved en fejl læses som alvorligt eller lidt træt. Stærkt sollys, der får nogen til at knibe øjnene sammen, kan ligne vrede. Kulturelle forskelle i, hvor meget man viser sine følelser, spiller også ind: i nogle sammenhænge er et behersket udtryk normen, uden at det betyder, at personen ikke føler noget. Derfor er resultatet altid en vurdering af det synlige udtryk, ikke af personens indre.
Ansigtsscanneren kan ikke læse tanker, afsløre løgne, stille medicinske eller psykologiske diagnoser eller afgøre, hvem en person er. Den identificerer ingen og bruges ikke til ansigtsgenkendelse. Upload kun billeder, du har ret til at bruge, og brug aldrig resultatet til at dømme eller presse nogen. Billederne analyseres i øjeblikket og gemmes ikke på vores servere.